![]()
Dame ynglinge fynsmestreDame Ynglinge blev Fynsmestre i går med en sejr på 17-16 over Ollerup/Skerninge... Det var en meget tæt og spændende kamp, hvor vi var bagud det meste af tiden. Ollerup/Skerninges største føring var på tre mål i starten af kampen og vores største var på to mål i 2. halvleg. Der var 12 spillere med og 4 trænere/ledere (Michael, Louise, Jan Bruun og jeg) plus en baby, samt en masse opbakning fra forældre/kærester. Kampen var præget af nervøsitet, og tempoet var noget højere end normalt - nogle gange lidt for højt. Trods de mange udskiftere, var der flere af dem, der sad på bænken, der gav udtryk for at de ikke havde nerver til at komme ind og spille. De to hold stod rigtig godt til hinanden, og det er ærgeligt, at det ikke har været modstandere af den kaliber, der har været gennem hele sæsonen. Slutningen var meget hektisk og meget forvirrende - ikke mindst for dommeren, der i de sidste sekunder overså et tydeligt straffekast til Ollerup/Skerninge. Det var ikke dommerens eneste fejlkendelse (i begge ender), men denne gav os sejren uden omkamp til stor lettelse for os, men stor ærgelse for de andre. Et stort tillykke til HPTI's Dame Ynglinge! ![]() 25/03 2007, Maria Thingsgaard |